Ansøgninger

  • Ansøgninger til Fonden behandles fortroligt. Fra 1. juli 2022 administreres alle ansøgninger via Grant Compass.

    1. De skal indsendes elektronisk via et af nedenstående link. Fonden har to ansøgningsrunder årligt, med ansøgningsfrist henholdsvis 15. marts og 15. oktober. (Falder den 15. på en lørdag eller søndag er fristen den følgende mandag.)

    2. De skal indeholde oplysninger om ansvarlig tovholder, angivelse af CVR- eller CPR-nummer, samt bankoplysninger i tilfælde af imødekommelse af ansøgningen.

    3. De skal være ledsaget af et budget for det projekt, der ansøges om, en angivelse af, hvornår pengene forventes brugt, samt hvem der forventes at deltage i projektet.

    4. Når projektets formål er opfyldt, skal bevillingsmodtager indsende et interessant billede (jpg format), som illustrerer aktiviteten samt en tekst på max 500 anslag, der kommunikativt fortæller om resultatet af bevillingen med henblik på anvendelse på Wistifondens hjemmeside og i dens årsberetning.

    OBS. Bevillingen forventes brugt inden 2 år efter ansøgningstidspunktet, og bestyrelsen imødeser en afrapportering af projektets forløb efter dets afslutning, herunder en kort beskrivelse af projektet med billede.

Efterårets uddelingsrunde er aflyst pga. svigtende aktieudbytte.
Næste ansøgningsfrist er 15. marts 2024.

Det Danske Kulturinstitut

Herunder den oplysende mellemfolkelige kontaktformidling, der udgår fra kulturinstitutterne i udlandet, og som er i overensstemmelse med fondens formål.

Personer og institutioner m.v

Der virker for international forståelse og oplysning samt i det hele taget kulturelt samvirke i overensstemmelse med fondens formål.

Afholdelse af konferencer

Med decentralisering, regionalt selvstyre og grænseoverskri­dende europæisk samarbejde som gennemgående emner.

Støtte til udgivelse af tidsskrifter

Med det formål ud fra de i fundatsen nedfældede princip­per: Det oplysende samfundskulturelle princip, det regionale princip og gensidighedsprincippet – at skildre og diskutere midler og veje til fremme af de mellemfolkelige forbindelser samt grænseoverskridende kontakt og samarbejde.

Her gives støtte til udgivelser omhandlende regionernes Europa og det tværkulturelle møde over grænser. Udgivelser kan også være undervisningsmateriale og bøger og andre former for medieprodukter.

Støtte til udgivelse af publikationer

På hovedsprogene, der sagligt skildrer enkelte eller flere, fortrinsvis europæiske regioners udvikling og indsats inden for samfundskulturen eller regionalt og grænseoverskridende samarbejde.

Publikationer skal forstås i den videst mulige forstand; det kan fx være undervisningsmateriale og bøger og andre former for medieprodukter.

Støtte til afholdelse af seminarer, kurser og studierejser

Vedrørende samfundskulturelle emner.

Der ydes ikke støtte til individuelle rejse- og studieprojekter.